Jeg har valgt parre Thelma av Ulfsäter med Carezzando’s Harald Hårfagre.

Thelma er en utrolig smuk og racetypisk schapendoes. Hun har flere fine udstillingsresultater. Hvis jeg må fremhæve noget, bliver det hendes lette knoglebygning, hendes fantastiske og feminine hoved, samt ikke mindst den helt rigtige schapendoespels, som kræver meget lidt pleje.

Thelma er nok uden overdrivelse verdens sødeste og mest harmoniske hund. Hun kan med alle hunde, hun elsker børn og hun elsker at træne. Hun er usædvanlig kærlig og hengiven. Som flokfører er hun rørende. Der bliver blidt draget omsorg for alle. Og at se hende som ny “mor” for vores nu "teenager" hvalp har været noget af en oplevelse. Thelma er på pletten, hvis der er den mindste tegn på konflikt, og hendes teknik til lige at glide imellem er uovertruffen.

Hun elsker lydighed, men er også begyndt at arbejde med får. Her udviser hun al sin ro og selvtillid, og det er en fornøjelse at se på. Der er masser af billeder af Thelma i Galleriet


Harald er en usædvanlig smuk, let og maskulin han med en velbygget krop, et smukt hoved og en rigtig fin pels. Som det ses af hans papirer, er han højt præmieret. Han har lavet flere særdeles lovende kuld. Harald er selvfølgelig valgt som hanhund på grund af sit smukke ydre, men næsten mere pga hans vidunderlige temperament. Jeg har fulgt Harald de sidste tre år og har oplevet ham på flere udstillinger og privat. Jeg har altid oplevet en utrolig glad og velafbalanceret hanhund, som kan med alle - både hanner og tæver.

Vi er meget stolte over - som de eneste i Danmark - at få lov til at parre med sådan en pragfuld og højt præmieret han.

Se Haralds papirer her på siden.

Harald

Thelmas stamtavle og sundhedsoplysninger

Haralds stamtavle og resultater

+4560631737

Quistgårdsvej 11, 4220 Korsør

Copyright © All Rights Reserved